Nanna og Pers Marsvinesider
Alt på siden er copyright ©
Vi bygger voliere.
Vores marsvinehold er ikke til kæl og kram. Marsvinene har vi, fordi vi holder af dyrenes adfærd og for deres herlige varierende udseende.

At passe dem er god beskæftigelse for krop og sjæl.
At sidde på en solskinsdag, med en kop kaffe, og blot betragte dem, tusse rundt i volieren, er afstessende og vanvittig hyggeligt.

Vi byggede i sommeren 2009 første etape af en ny voliere til marsvin og vores småfugle.
Der blev også bygget et isoleret havehus med løbegårde hvor marsvinene kan overnatte, og om vinteren opholde sig i tilpasset temparatur.
Siger termometret: meget koldt! -  har vi mulighed for opvarmning.
I dette slideshow kan du se processen, fra vi besluttede hvor volieren skulle placeres, til den stod færdig. Som det kan ses, var vores hunde involverede i processen med at holde opsyn. En særdelses vigtig opgave.
Den færdige voliere indretning
Huset til volieren er indrettet med en fugleafdeling.
Her er en boks til marsvinehunner og nogle bokse til marsvinehanner.
I fuglenes afdeling kan der også gå dyr, når der er brug for det.

Hver afdeling har adgang ud til volieren.  Hannene har udgang til hver deres indhegning. Dette er for at have kontrol over parringer, og fordi ikke alle hanner accepterer andre hanner. Vi har derfor kun et begrænset antal hanner, mens hunnerne kan gå så mange som pladsen tillader.

Foran hver udgang i marsvine områderne, er anbragt en luftsluse for at bryde vinden ind i huset.
Fra nedgang og til jorden er monteret et bræt beklædt med asfaltpap så marsvinene står godt fast når de skal op og ned.
Brædtet fungerer samtidig som låge, hvis vi har brug for at lukke af til boksene.

Vi har ingen sluse ind til selve volieren. Det er ikke en forglemmelse, -  selvom det altid anbefales i byggevejledninger til voliereanlæg. Vores erfaring viser, at (vores) fugle altid flyver VÆK fra døren når man går ind. Aldrig imod døren. 
Man kan derfor nå at lukke efter sig.