Shih Tzu
Alt på siden er copyright ©
kontakt os


Det første indtryk, er en robust, charmerende og kærlig lille hund!
Shih Tzu´en er en aktiv hund der ikke står tilbage for de største vandpytter, de største snebunker, og de største bunker møjsommeligt sammenrevet græs, Så er du advaret!

Den elsker at tumle sig, men er samtidig en rigtig hyggehund. Gør hjemmets bedste stol til sit favorit sted, foretrækker til enhver tid ejerens seng fremfor sin hundekurv, og sidder gerne med ved bordet, som den forresten også ynder at ligge på, så den bedre kan følge med i alt.

En Shih Tzu befinder sig bedst i højden, og ikke på gulvet. Kan man ikke acceptere dette, er det ikke den rette hund for en´.

Som den selvstændige hund den er, anser den sig for ligeværdig med dens mennesker! Det er sjældent nødvendigt at sætte en shih tzu på plads, men det er dog alligevel vigtigt at den ved hvor i hirakiet den befinder sig.

Den er kvik og hurtig opfattende, og holder meget af at lære nye ting - så længe de er fornuftige!

En ShihTzu gør intet den ikke synes er rimeligt. Og den viser gerne sin mening ved at vende sig om og gå! Det er en hund med en majestætisk selvtillid, og der vil ofte herske stor, gensidig respekt mellem ejer og hund.

Den befinder sig lige så godt i en lille bylejlighed med korte lufteture til hverdag, som i et stor hus med en masse udendørs plads.

En Shih Tzu er umådelig tålmodig overfor børn. Har man mindre børn sammen men denne lille hund, skal man være opmærksom på, at børnene ikke kommer til at skade den. Hunden lader sig gerne slæbe afsted i både ører og ben, og selvom den er robust, er der dog grænser.

Det vigtigste for en Shih Tzu er kontakten med dens familie, og den egner sig ikke til at være alene 10 timer hver dag. I sådan en situation må man have mindst to hunde, men det kommer nu ofte, ganske af sig selv!

Shih Tzu ejere har en talemåde: Der er altid plads til en Shih Tzu til!
Shih Tzuer generelt
Vores shih tzu - Fister.
Sommer 2011: Vi har fået en shih tzu igen. Fister har indtaget både os og huset og ikke mindst alle de andre hunde som sit nye domæne.

Jeg kan lige så godt sige det som det er. Det var altså ikke meningen at vi skulle have ny hund! Overhovedet ikke. Men Fister - som på sin stamtavle hedder Elvis, var 10 mdr. gammel, - smuk som en græsk adonis, - ja det er vist forresten en temmelig flot mand, men var han en mand så - øhhh - osv!
Fister boede hos Lisbeth, højt oppe i Jylland, og Lisbeth var glad for ham, meeen et krævende barnebarn var kommet til verden, og så var der måske lige det med en noget FOR positiv rådgivning omkring pasning af sådan en lille LANGHÅRET fyr!  Hvilke krav den stillede til sin ejer og hvad man kunne forvente af den.

Samlet gjorde det at Lisbeth søgte et nyt hjem og jeg havde set et foto af ham som jeg simpelthen var nødt at kommentere! Et foto af en typisk shih tzu, opmærksom, og langhåret i en fantastisk rød farve, med mørke ansigt, - over i det sorte. En farve vi hidtil kun har set på helt små hvalpe, og så på en enkelt voksen vinder fra USA.

Nå ja,- og nu bor Fister jo her. Elvis virkede helt forkert, men han var jo en fister, så det endte han med at hedde. Og han har tilkendegivet at han synes om det, - han kommer når vi kalder ham Fister!
Lisbeth havde kæmpet med pelsen og havde faktisk gjort det godt. Men det var klart at skulle han bo her, - og det gjorde han jo nu, så var det af med pelsen. Man kan ikke bo på landet blandt så mange andre hunde og også VÆRE en hund, med en lang udstillingspels. Vi lod ham være langhåret 14 dage, - bare lige for selv at nyde synet. Og så blev han klippet. Ahhh! Det var næsten som han han højlydt udtrykte et suk, og sagde - : det hjalp!

Den først uge brugte han på at SE. Se hvad vi var for nogen - og hvad hundene var for nogen. Se hvordan haven var indrettet og se alle de andre dyr. Men ikke mindst se hvordan man gjorde tingene her.
Så er det jo godt at have en etableret flok der har nogle fuldstændig faste rutiner for alt. Sove - lufte sig - lege - tigge godbidder - få mad - og mysse deres mor og far.

Især det sidste synes han ret godt om, og han fandt ret hurtigt ud af, at hvis han ville have kontakt, - ja så var det bare "frem i bussen", for ellers kom man ikke til.

Fister er en af de mest kærlige shih tzuer vi har oplevet. Han elsker kropskontakt. Jo mere jo bedre. Han elsker at give mysser. Og ligge i sofaen, - og i sengen - under dynen! Og på spisebordet så han har udsyn.

Men allermest elsker han at lege vildt og voldsomt med hans - allerbedste ven, vores rotweiler Sally.
De to leger i timevis hver eneste dag. Sally har naturligvis fundet ud af, at hun må indrette sine bevægelser på hans lille størrelse. Det nytter ikke at løbe så stærk hun kan, for selvom han kan løbe RET stærkt, så kan han ikke følge med. Så hun sætter farten ned og kikker sig over skulderen ind i mellem for at holde øje med ham. Og lader sig fange!
Også deres leg med legetøj er sjov for dem begge, for Fister er faktisk ret god til at snuppe bolden lige for næsen af Sally.

Han leger også med mopser, men dog mest med Marty. Og da Marty jo er blind og lidt af en klumpedumpe, ja så er det nu Fister der indretter sig efter dette, og sørger for at Marty kan følge med og ikke hele tiden er den der "taber".

Det er dette der gør en hundeflok så fantastisk at betragte. Den måde de indretter sig og tager hensyn til hinanden.
Vi er glade for at vi tog Fister til os, og kan ikke forestille os at skulle undvære ham. Han er en fantastisk hund, smuk og med det mest indtagende væsen man kan tænke sig. Tillige har han det flotteste tandsæt, vi nogensinde har set på en shih tzu.
Vi har ingen planer om at udstille ham, men ingen tvivl om, at han vil være et mget fint indput til avlen, hvis nogen ønsker at parre deres tæve med ham.
Fister, Marty, Malte og Asta
april 2012: Fister er flyttet!
Til en dejlig familie med en kat - fister elsker katte, og med børn, - store nok til at forstå hvordan man tackler en hund. En familie hvor  en voksen er hjemme altid, og hvor han er ene hund, og derfor også ene om at få opmærksomhed, kærlighed og kæl. Og med hundeskov i nærheden er der basis for at opretholde kontakten med andre hunde.
Dette scenarie er med til at gøre vores dårlige samvittighed over at måtte vælge, lidt bedre. Vi måtte vælge fordi Fister var så energisk og ivrig sammen med vores  - pludselig meget gamle mopser, at det gik ud over mopsernes fysik. De fik ondt! Og selvom den står på gigtmedicin og homøopatisk også, endte det med at vi konstant kaldte Fister til ro og dæmpede både ham og vores Rotweiler Sally. Derfor måtte vi vælge hvem der nemmest ville kunne omstille sig til en ny familie, og her er Shih Tzuens inteligens og selvsikkerhed det der gjorde udslaget.