Mops

E-mail:

Mopsen er en livlig, energifyldt og meget, meget kærlig familiehund.

 

Nanna skriver:

Jeg er glad for at have opfyldt mit løfte til mange mopsefolk, om at skrive mere om vores mopser!
Det var sjovt at skrive bogen om mopserne, - og hvis du blot hygger dig halvt så meget med at læse min lille bog, som jeg har hygget mig med at skrive den, så vil jeg være glad. 





Der er forskellige måder hvorpå du kan anskaffe bogen. 

Jeg anbefaler at du enten køber i boghandel, eller bestiller direkte hos mig.
 
Bemærk at det ofte kan betale sig at søge efter billigste pris i diverse netboghandler. 
Vejl. udsalgspris er kr. 139, - 

  • Den hurtigste måde: Bestil En mopset familie direkte fra mit eget lager. 
    Min pris kr. 139, - Du betaler ikke for forsendelsen. 
    Send en mail med din kontakt mail adr. og husk at skrive om det er mopsbogen du ønsker at købe. (Jeg har også skrevet en bog om Degu). Du finder min  mailadresse
    her
    Senest dagen efter, vil du modtage betalingsinfo i mail. Jeg sender din bog. første hverdag efter jeg har reg. din indbetaling.

  • Du kan købe En mopset familie i din lokale boghandel. Står den ikke allerede på hylden, så bed dem om at bestille bogen hjem. Beregn 1-2 ugers leveringstid.
  • Du kan bestille En mopset familie direkte fra forlaget  BoD her. Beregn 1-3 ugers leveringstid. Og, - det koster ca. 65 kr. i forsendelse.
  • Du kan gå på biblioteket og låne En mopset familie. Står den ikke allerede på hylden så spørg efter den. Den kan evt. lånes fra andet bibliotek.

 

Forlagets omtale af bogen: En Mopset familie
Endelig kom den! En dansk bog om en af tidens mest populære hunde: Mopsen.
Med humor, med selvironi og ikke mindst en god portion indlevelse, fortæller forfatteren om livet med fem mopser.

Vi lærer hundene at kende så godt som vores egne, og kan grine af deres finurligheder og græde med, når det går galt. At leve med sådan en flok er aldrig kedeligt, - hundenes krumspring for at gøre livet så behageligt som muligt, er morsom læsning.
Har man mops i forvejen er bogen et must af genkendelse. Overvejer man køb, kan det ikke gå hurtigt nok!

Bogen indeholder praktiske informationer om mopsens pleje. Om madskålens størrelse. Om mopsens ofte forfærdelige tandsæt, og om luftindtag. Den sidste nye viden om mopsen er også med og vil overraske mange!
Et afsnit om selve købet og de overvejelser der bør være i den forbindelse, gennemgås grundigt! 
Og som en særligt og letfordøjeligt tilsætning, krydres bogens fortællinger af herlige billeder med mopserne, fra forfatterens helt private fotoalbum.
Ingen tvivl om, at denne bog vil blive slidt!

ISBN 978-87-7691-915-3, Paperback, 124 sider heraf 14 farvesider, DKK 139,00 Udgivet på Books on Demand, BoD

 

Vi er de meget lykkelige ejere af fire mopspiger, Agnes,  Laura, Asta og Liva.  Og de to mopsdrenge: Malte og Marty. 
At beskrive en Mops kan ikke gøres kort, så meget er der at fortælle om disse hunde. 

Så smut lige ud i køkkenet og skænk dig en kop kaffe, og giv dig så i lag med vores hunde!

 

   

Agnes: ( 3. sep. 2000) En herlig personlighed. En værre pivskid og en være bisse! Mors kæledække og husets charmetrold. Agnes er meget glad, og meget insisterende, m.h.t. at ligge på skødet, for at sove og vældig god til at vogte over madskåle - især de andres! Agnes elsker at hjælpe til når der muges ud hos hestene i stalden.

Agnes sidder gerne med på soignerings bordet, når Shih Tzu'erne skal ordnes! (Agnes  hader i øvrigt at få ordnet negle!) Agnes har en m-e-g-e-t lang tunge, der gerne hænger lidt ud af munden på hende når hun er træt!( Det er hun tit). Det giver hende et utroligt charmerende udtryk i ansigtet!

Hun har fået to dejlige kuld, med hver 6 levende hvalpe. Agnes fik efter sin sidste fødsel kalk-chock hver 4 time, tre døgn i træk, hvorfor vi har valgt at sterilisere hende, da vi ikke vil risikere at miste hende. Vi har beholdt Marty fra første kuld, og Asta fra andet kuld.

Agnes vejer ca. 8,5 kg. Blandt Agnes andre yndlingsbeskæftigelser er at hjælpe ved computeren (dfhdfhdhækd)
  

Laura:   ( 3. sep. 2000 ) Laura er en meget, meget smuk sort pige! Dejligt temperament og med en bedre hørelse end Agnes. (Det er nu vist viljen til at høre efter der er større). Lauras sind er knap så "overfølsomt" som Agnes. En tendens  som vi fra andre Mopsavlere har hørt ligger til de sorte Mopser.

Trods Lauras knaldsorte ansigt med de bedårende sorte øjne, er det alligevel ligeså nemt hos hende, at aflæse den meget nuancerede mimik som Mopser har.
Laura er den hurtigste af  alle vores hunde! Hun elsker at løbe, og gør det også gerne alene. Livsglæden stråler simpelthen ud af hende når hun løber! 
Hun en meget glad for at lege med små hvalpe, og i øvrigt MEGET kræsen med hensyn til søde sager. Laura hader når mor er på badeværelset, - hun vil være med! Laura vejer ca. 8,3 kg.

Laura fik under voldsom leg i efteråret 03, skadet sit venstre bagben. Hun blev opereret hos vores fantastisk dygtige dyrlæger på Højby dyreklinik i Odense, og efter rekreation og genoptræning er hun nu helt på toppen igen. Hun har til stor glæde for alle, genoptaget hendes ynglings disciplin: hurtig løb!
  

Malte:  (6. marts 2001 ) Er en meget flot, racetypisk han, med en flot ren gul farve, og indtil 4-5 år gammel, en smuk ren sort maske. Efterhånden har alderen givet ansigtet et smukt gråt skær. Han har et stort " åbent " ansigt, megen mimik, og et ganske vidunderligt mildt temperament. 
Han er meget glad for at lege, elsker at
være udendørs og tusse rundt, men også at løbe med de andre. 

Malte er glad for at ligge på skødet og blive nulret i nakken, og holder meget af at ligge i arm. Han snorker en smule, og er ret svær at flytte fra dynen, han ligger tungt når han ligger

Malte er en hund de fleste børn taber deres hjerte til med det samme. Bl.a. fordi han henvender sig , kærligt og
roligt, med en udstråling der især giver drengene lyst til at kramme ham. Sådan én man kan være fortrolig med og fortælle hemmeligheder under dynen om aftenen.  
Han vejer (oftest) ca. 10,5 kg. og her forholdsvis nem at holde i fin vægt.

Marty: (17. april 2002)  Vores egen kæledække. Marty er en af Agnes og Maltes hvalpe, som vi selv har beholdt. Som helt lille løb Marty ind i en tornebusk, og fik her beskadiget sit højre øje. Og når man så ikke kan se med det ene øje, - ja, så kommer man let til skade med det andet. Behandling af øjnene var så lang og tidskrævende at da han endelig var klar til at komme ud i den store verden, kappedes vi om at finde på undskyldninger for ikke at sælge ham. Marty har i dag kun en lille synsrest.

Vi tager naturligvis det nødvendige hensyn til ham, og bruger meget lyde og stor gestikulation over for ham, så han ikke bliver forskrækket. Marty gør' en del, da han jo hellere må skræmme alt det væk han ikke lige kender. Men,-  han er bare dejlig ! Og elsker en lille lur på sin fars arbejdsbord og bliver umådelig forkælet!
  

 

Asta: ( 22. maj 2003) Er fra Agnes og Maltes sidste kuld, var den mindste på bare 132 g. Vi var meget usikre på, om hun ville overleve, og gav hende derfor tilskud fra første dag.

Men,- hun var så lille, at vi måtte ty til en engangs sprøjte med et stykke ventil gummi. Hun gav dog aldrig anledning til bekymring, og voksede støt og roligt, og er i dag, en vidunderlig, og  meget bedårende tøs. Hun er en god blanding af Maltes milde sind og Agnes charme. Og stædig!

Asta må også være en meget stærk hund. Hun har nemlig en tendens til indimellem  at blive ret alvorligt syg, men kommer dog også igennem det med hendes ukuelighed.

Efter hendes første fødsel, fik hun blodforgiftning, med koldbrand i det ene bryst bagefter. Det resulterede i en amputation af brystet, efter en uge, hvor det handlede om liv eller død, samtidig med at hun havde små hvalpe. 

Næste gang der skulle komme hvalpe, blev det til et dramatisk kejsersnit!

Efter denne omgang havde hun den korte næse for langt fremme, og blev bidt i venstre øje, som ikke stod til at redde. Det blev fjernet, og Asta må idag klare sig med et øje, og en god portion charme, tilsat lidt ynk! Så glider det ligesom bedre!

Og sidste skade var en spring fra en sofa, hvor hun pga. det manglede øje, forfejlede sin landing, og ødelagde en sene. Med god insats fra vores trofaste dyrlæger i Højby, er hun dog kommet igennem dette uden at måtte under kniven. Men det har været sejt, og taget omkring 4 mdr. Astas sygehistorie, må være et godt bevis på, at det kan være en ret god ide at sygeforsikre sin hund. 

Liva: ( 21. sep. 2008) fik vi 8 uger gammel, i dec. 2008. Hun er datter af vores egen Astas og Eskild som vi lånte til parring. 
Hun er således Astas barnebarn og Agnes og Maltes oldebarn, og så naturligvis niece til Marty. Så er familien ligesom på plads!

Liva er til ren hygge, og så lidt som et projekt!!! Hun er nemlig damp! 
Derfor skal hun naturligvis ikke avles på, da damp kan være arveligt! 
Men projektet med hende er at finde ud af, hvordan man bedst opdrager en damphund så den er til "at holde ud". En mops er jo traditionelt, - også hvalpe, en ret afslappet hund. 
En mopshvalp med damp, er bestemt ikke afslappet, men kan være en krævende og noget overraskende stor opgave for en familie. 

Vi har selv haft en damphund blandt vore hvalpe. Shiba havde en del mere krudt i sig end andre hvalpe og var derfor, og kan stadig være en udfordring for hendes familie. Og især fordi ingen rigtig vidste hvordan man skulle tackle denne situation. 
Da vi senere har erfaret, at der indimellem optræder hvalpe med damp, så vi det som en udfordring for vores erfaring med mopserne, at prøve en damp hvalp selv. 
Og da vi så fik tilbudt Liva, kunne vi naturligvis ikke sige nej til denne skønne tøs.

Her på hjemmesiden vil vi med tiden kunne følge Livas liv som damphund, og hvordan vi prøver at tackle hendes specielle behov. 

 

Lidt om racen i øvrigt.

Temperament:

Mopser elsker mennesker! Specielt gamle damer, mænd, kvinder og børn! Men allermest deres mor og far, der betyder alt i verden for dem! Det viser de blandt andet ved at give kys! Og de giver mange! Der en kvote på ca. en million - om dagen; den kan forhandles ned til ca. 200!

Der er dog den fordel at Mopser sædvanligvis er rene i deres mundtøj! De fleste mopser kan pga. pølsefaconen ikke nå om og gøre sig rene.
  

 Kan man ikke lide hundekys, skal man ikke have en mops ! 
Det vil være synd for hunden !

  

Mopser elsker leg, vild og voldsom, at hoppe i møblerne (vend det blinde øje til), gemmeleg og ruskeleg med fars strømpe!

Mopser elsker gåture og at få lov at løbe om kap med de andre hunde. De er fantastisk adrætte, meget muskuløse og kan løbe temmelig hurtigt!

Mopser elsker at ligge på skødet, for det bedste de ved, er deres menneske! De elsker at pusse- nusse, kæle og kikke een dybt i øjnene. Og de kan være meget insisterende, så man vænner sig til, at der altid ligger en mops på skødet.

Mopser har et meget varierende sprog. De gør´ ikke ret meget, kun det mest nødvendige, dvs. når der er nogen ved døren og lignende. De har en meget varierende mimik, og kan sætte det mest fantastiske udtryk op! Og de kan blive frygtelig kede af det, hvis det skulle blive nødvendigt at irettesætte dem.

Første gang Agnes fik skældud, satte hun et udtryk op der viste, at ingen i hele verden kunne lide hende, at alle var onde, at hun var den mest ulykkelige hund i hele verden!!! Nanna var simpelthen ved at græde ved synet, men i en opdragelses situation, er det jo nødvendig at holde på sit, men det er så'  svært.
  

Fodring

Mopser bliver kun så fede som man ønsker dem! De er glade for mad, men også kræsne!

Det er en fordel at fodre med en god færdigfoder, i fast mængde, afvejet efter hundens vægt.
Holder man af at give sin hund godbidder, så skæres ned i fodermængden. Og så kan man jo vælge at give bidder der ikke er så store og som ikke feder så meget. 
Vores Laura kan i øvrigt slet ikke lide kager og hundekiks, så det begrænser det jo meget, og vores Malte er så kræsen med godbidder at de andre hunde som regel har snuppet den fra ham inden han finder ud af om han vil ha´ den! 
De er glade for at gnave et kødben, og gnasker gerne i et æble eller en gulerod. Det er godt for gummerne og især sure æbler er med til at holde tandsten væk!

Der er dog en ret stor fordel ved at give færdigfoder, og begrænset godbidder, og det er at det der kommer ud i den anden ende, er ok!

Et godt tip til at holde en mops nede i vægt, er simpelthen at skifte madskålen ud med en str. mindre. Du ved godt at det er noget pjat, men det virker altså når der hældes mad op, og skålen virker godt fyldt alligevel! 

Mopser har en anden kropsbygning end f. eks Shih Tzu. Mopser er pølseformede og ser derfor af naturen (hvis man kan kalde det sådan) lidt tykke ud, og der kræves da også en speciel løfte teknik. Men fortvivl ikke! De har indbyggede bærehåndtag!
  

Luftindtag

Mopser kan godt snorke! Specielt de meget kort-næsede. Men de fleste hvalpe snorker lidt, også vores Shih Tzuer. Vores to Mopspiger har en fremragende vejrtrækning uden lyd.
Vores pragtfulde, flotte han, Malte, snorker når han sover! Men, i øvrigt meget lidt, i forhold til nogle af de Mops man ser på udstillinger! Det er ret svært at forudsige om en hvalp vil blive en stor-snorker. Blot kan siges at ligesom hos mennesker, har vægten betydning.
  

Pels/hud pleje

Mopser har en kort, glat, tæt pels. De fælder ca. 2 gange om året, og da er det en fordel at børste dem daglig. Det kan forkorte fældnings tiden en del. Det samme vil en tur i badet i øvrigt også! Men ellers blot en børstning indimellem, mest for hyggens skyld! Bedst til børstning er en gummikarte.

Ørene skal efterses med mellemrum, alle hunde kan få betændelse/øre mider. De fleste mopser har store øregange, så det er dejligt nemt at komme til at se efter!
Øjnene er der som regel ikke problemer med. Dog har nogle mopser meget fremstående øjne, og det giver risiko for skader, hvis de kommer i nærkontakt med katte, eller i tæt krat på skovturen! 

Huden folder jo rigeligt i ansigtet, og folderne over næsen skal ofte ses efter.  Hos nogle mopser kan der opstå lidt hud irritation, med hudløshed og rødme. Ofte er der lidt hudsvamp på grund af fugten imellem folderne. På apoteket kan man dog få et glimrende middel der hjælper efter få ganges smøring. 

Kløerne
skal holdes korte, men da de jo ikke dækkes af pels, slides de også. Skal
de klippes skal man væbne sig med tålmod! Mopser kan ikke fordrage at få klippet klør! Så vi er ofte to om det eller lader vores dyrlæge tage kampen. 

Tænder/bid.
Mopser skal have et let underbid. Der os bekendt ikke problemer med deres tænder, bortset fra at mopser generelt har et noget "rodet" sæt tænder. Der er knebent med plads.  
Ved tandskiftet skal de nogle gange have lidt hjælp med at fælde en enkelt hjørnetand. De kan kile sig fast ved siden af den nye tand, og fjernes mælketanden ikke, kan det have betydning for tandstillingen, og også give risiko for caries. 


Skal der fjernes en mælketand, gøres det nemt hos dyrlægen! Der lægges en kort bedøvelse og tanden hives ud med en tang. Det koster sædvanligvis blot et par hundrede kroner. (Noget billigere en vores eget besøg hos tandlægen!)
  

Vi vil gerne være med til, at udbrede kendskabet til disse herlige hunde, således at de får den renæssance de fortjener. 
Vi har så tit talt om, at hvis man skulle betale bare een krone pr. smil eller grin som en mops giver een, ville de koste en halv million! 

Eller sagt med andre ord! Een gang mops, altid mops! Man kan simpelthen ikke undgå at blive forelsket i disse hunde, med deres udtryksfulde, rynkede ansigt og den afslørende, glade grisehale!
  

Alt materiale på siderne er copyright Nanna & Per Kristensen